Dørene åbner kl. 19.00. Max. 140 pladser. Billetpris: 100 kr. Bestil billet ved: organist@maarslet-kirke.dk
Det er i år lykkedes Mårslet Kirke at engagere Jysk Akademisk Kor til kirkens julekoncert. Koret har base i Århus og består af ca. 35 dygtige korsangere. Koret kunne i 2023 fejre 75 - års jubilæum og har i alle årene givet et stort antal koncerter over hele landet og bl.a. samarbejdet med Århus Symfoniorkester og Randers Kammerorkester.
Koret dirigeres af Nils Benedikt Meier, der kommer fra Leipzig. Han har en master i korledelse fra Det JyskeMusikkonservatorium og har desuden studeret musik på universitetet i Leipzig og på konservatorierne i Glasgow og Antwerpen. Endvidere er Nils en erfaren korleder.
Kom og nyd en dejlig aften, når Jysk Akademisk Kor byder indenfor til en stemningsfuld julekoncert! Under koncerten bliver vi ført igennem en perlerække af elsket julemusik fra både danske og engelske juletraditioner. Vi kan glæde os til velkendte klange, traditionelle værker og nye toner, når den skønne blanding af den danske og den engelske sangskat skaber juletidens stemning.
Billetter sælges først til mølle ved at skrive til vores organist på: organist@maarslet-kirke.dk