Kom til hybrid Borgermøde onsdag d. 24/11. kl. 19-20.30 om Mårslets bymidte

Aarhus kommune vil fortætte omegnsbyerne. 

Derfor kalder Mårslet fællesråd til borgermøde for at spørge Mårslettere, hvilken identitet byen har. Dette gør sig gældende for Mårslets karakter og DNA for midtbyen, omkring kirken, Brugsen og langs Hørretvej, som vi alle benytter. 

Mårslet Fællesråd vil gerne hjælpe med at indsamle byens borgeres definition på byens identitet på baggrund af flere henvendelser herom til Fællesrådet.

  • Dato: 24/11.
  • Tid: kl. 19-20.30
  • Sted: Mårslet MultiHal, sal B, Testrupvej 6, 8320 Mårslet. 
  • Online link: https://meet.google.com/kmh-crog-stv
  • Info til online deltagere: under workshops vil man blive delt ud i mindre grupper online og en administrator i salen vil videregive beskeder fra online deltagere, hvis nødvendigt. 

Program 

19:00 -19:10
Velkomst ved Formand for FU Anders Kjær. Præcisering af, hvilke områder, der er tale om.

19:10 -19:25
Hvilken  planlægning er der idag, og hvordan vil der kunne fortættes, ved Stadsarkitekt Anne Mette Boye, Aarhus Kommune.

19:25-19:40
Bevaring af en omegns byens centrum, ved Professor Bue Beck, Restaureringsarkitekt, som blandt andet har været chefarkitekt og tegnestueleder i Den Gamle By og tidligere adjungeret professor ved Arkitektskolen i Aarhus.

19:40-20:20
Workshop med fire temaer. Hvilke input har Mårslet til: 

  1. Boliger og erhverv i området, funktioner.  Skal handelsområdet udbygges i midtbyen?
  2. Trafik og infrastruktur. Skal trafikken ned- eller opprioriteres.
  3. Byggekvalitet og skala, højder 1 til 1 1/2, to til tre etager og udtryk. Saddeltag eller fladt tag. Materialer. Hvilke materialer er fremherskende eller skal der være mulighed for nye.
  4. Hvordan kan der ske en udvikling og/eller fortætning.

20:20-2030
Opsamling, indsamling af gule sedler, og et muligt videre forløb.

20.30
Tak for i aften.

Vi håber at se netop dig.

Mvh 
Mårslet Fællesråd

Aarhus kommune ønsker at bygge i byens grønne kiler

På Borgermødet den 17. August i Multihallen gennemgik Aarhus Kommune to temaplaner online. Arealer til alle boligtyper og Et grønnere Aarhus med mere blåt. Der var forslag til byudvikling, og hvad man kunne forvente i forhold til de grønne kiler i Mårslet. 

Ugen efter vedtog byrådet at sende planerne i høring.  

Efterfølgende har det vist sig i høringsmaterialet, at der er ændret på planerne i forhold til de grønne kiler, hvor kommunen nu ønsker mulighed for at tilføje boligbebyggelser.

På borgermødet fremkom følgende tegning, der viste:  ”hvad forvaltningen ligger til grund for vurderinger af nye potentielle boligområder.”

Temaplanen ”Arealer til alle boligtyper” og bindinger i forhold til valg af arealer i Mårslet;

Bevaringsværdigt landskab, samt sårbare grundvandsområder og boringer”


Temaplan for et mere blå og grønt Aarhus viste en gennemgang af et grønnere Mårslet, bl.a. mulighed for potentielle fritidsområder i de grønne kiler.

 

Et billede, der indeholder kort Automatisk genereret beskrivelse

 

Efter borgermødet; ved udsendelse af materiale efter byrådsmødet ugen efter, fremkomme følgende materiale for et grønnere Århus, side 20, Mårslets kiler mod øst og vest.

Et billede, der indeholder tekst, kort Automatisk genereret beskrivelse


Et billede, der indeholder bord Automatisk genereret beskrivelse

Et billede, der indeholder bord Automatisk genereret beskrivelse

 

Et billede, der indeholder bord Automatisk genereret beskrivelse

 

Fællesrådets forretningsudvalg har skrevet denne artikel for at sikre, at lokalområdets beboere inddrages på et faktuelt korrekt grundlag i den aktuelle høringssituation.

Der er muligt for at gøre dit valg. Indsæt jeres høringssvar som borgere i Mårslet. FORSLAG TIL TEMAPLAN OM ET GRØNNERE AARHUS MED MERE BLÅT Kommuneplantillæg nr. 105. Hørringsfrist 1. december.

Materiale der blev fremvist på borgermødet den 17. august kan ses på Fællesrådets hjemmeside, og Temaplanen kan ses på kommunens hjemmeside.

P.S. På materiale for et grønnere Aarhus, side 20 er der vist en markering, hvor der står: “Mårslet vest med henvisning til et skema”. Den korrekte kile må være Mårslet øst.

Mårslet Revy

Mårslet Revy 2021 opføres i Mårslet Borgerhus:

Den 6 + 7 + 8 + 9. oktober 2021 – alle dage kl. 20.00
(onsdag – torsdag – fredag – lørdag)

Dørene åbnes for spisning kl. 18.30

Entrebillet købes i SuperBrugsen Mårslet, kasse 1.
Samme sted kan også købes madbillet (3 x smørrebrød) til aftenen, hvis dette ønskes.

Årets Mårslet Revy har fået titlen: 40 – Fræk og Forrygende

105g Blandet, Mårslet Revyforening har i år 40 års jubilæum!

Gå ikke glip at Mårslet Revyen 2021. Vi tager fat på især lokale og alment menneskelige foreteelser, men også nationale og globale, herunder FN’s 17 verdensmål. Intet er for stort eller småt til at blive spiddet af 105 g Blandet.
Vi kan garantere en fornøjelige aften, med sprudlende, forrygende og til tider lidt frække sketches, tekster og sange, og som altid akkompagneret af levende musik.

At vi nu gennem 40 år har leveret lokale revyer m.m. er ikke så ringe endda. Og vi er faktisk ret gode til det – synes vi selv!
Men tag os ikke på ordet – kom selv ned og vurder!

Rigtig mange mennesker har gennem de sidste 40 år været en del af Revyforeningen – og vi opfordrer alle som kunne have lyst til at være med fremover til at kigge forbi (vi er i Borgerhuset hver onsdag aften i denne tid).
Efter et corona overspringsår – hvor vi faktisk også øvede da vi kunne – har vi samlet nye kræfter.
Gennem foråret og henover sommeren har vores dygtige tekstforfattere været i gang. Og nu øves tekster, sange og skuespil og vi er klar!

Høringssvar til offentlig høring af Temaplan “Arealer til alle boligtyper” (tillæg nr. 86 til Kommuneplan 2017)

Hermed følger Mårslet Fællesråds høringssvar til den i temaplanen foreslåede udstykning nord for Mårslet. Med afsæt i Helhedsplanen for 8320 fremhæves følgende opmærksomhedspunkter, som Aarhus Kommune bedes forholde sig til, såfremt kommunen vælger at gå videre med den foreslåede udstykning af arealerne nummereret 320120BO og 320121BO – og disse opmærksomhedspunkter vil for så vidt også gælde enhver senere udstykning i postnummer 8320.

  1. Trafikale forhold: Med afsæt i lokalt fremsatte synspunkter vedrørende Jelshøjvejs meget begrænsede kapacitet, allerede erkendte flaskehalsproblemer omkring Mårslet skole, endnu ikke etablerede adgange til omfartsvejen (Bering-Beder vejen) samt manglende kapacitet på Testrupvej, Tandervej samt Obstrupvej til at håndtere yderligere trafikal belastning, anfører Mårslet Fællesråd, at Aarhus
    Kommune i forbindelse med større udstykninger skal planlægge for den samlede infrastruktur i lokalområdet, så trafikale forhold i Mårslet ikke forværres. Til infrastruktur hører naturligvis også tilstrækkelige stiforbindelser og krydsningsmuligheder på Letbanen, hvilket mange gange er fremsat som ønske.
  2. Mårslet skole: Det er i Helhedsplanen for 8320 ønsket, at Mårslet skole fortsat er lokalområdets eneste kommunale skole, idet den anses som væsentlig for den lokale tilknytning og identitet. Det ønskes derfor at udbygningstakten i nye udstykninger skal tilrettelægges og om nødvendigt begrænses, så Mårslet Skole ikke skal deles og ej heller skal lokalt bosiddende skolebørn sendes til andre skoledistrikter.
  3. Boliger og omgivelser: Der er lokalt blevet fremsat flere forslag om blandede boligformer eller alternativer til de traditionelle villakvarterer, så man i princippet kan bo hele sit liv i lokalområdet. Med andre ord ønsker Mårslet Fællesråd at der i byudviklingen sikres mulighed for at ældre, fraskilte og unge, der i dag kan mangle mulighed for at bosætte sig lokalt, fremover vil kunne finde egnede boliger svarende til disse gruppers behov og formåen. Fællesrådet oplever interesse for anvendelse af bæredygtige materialer samt etablering af naturløsninger i forbindelse med udstykninger i lokalområdet.

    Med venlig hilsen
    Mårslet Fællesråd