Referat, FU-møde, d. 4. april 2023

Dagsorden og referat 

bestyrelsesmøde 

4/4 2023

 

Til stede: Anette, Pernille, Anders, Jens, Thorkild

Dagsorden med fed. Referat med kursiv

  1. Siden sidst

    1. FU har noteret sig nyheden om at Aarhus Kommune angiveligt vil omlægge 300 ha landbrugsjord omkring Vilhelmsborg til natur eller skov. FU håber, at Aarhus Kommune vil inddrage de sydlige fællesråd. FU vil selv tage kontakt til de sydlige fællesråd for at drøfte dette.

    2. 27. marts deltog Jens og Pernille i møde med Aarhus Kommune i kontekst af Oplandsudvalget. FU har anbefalet at få tilkoblet en lokal ressourceperson til at hjælpe med at drive nye tiltag f.eks. indenfor skole- og foreningsliv. Disse tiltag kunne sagtens være tværgående/deles af flere fællesråd. FU vil tage dette op med de sydlige fællesråd.

  2. Indkommende henvendelser

    1. FU har modtaget henvendelse om flagalleen. Der mangler kontaktinfo på hjemmesiden og i Mårslet Bladet. Dette rettes.

    2. FU har modtaget flere henvendelser angående støj fra Giber Ringvej. FU vil gerne drøfte sagen med nabo-fællesrådene. Borgere og foreninger med interesse i emnet må gerne søge foretræde i forbindelse med Mårslet Fællesråds åbne formøder. FU afventer derudover de lovede kontrollerende støjmålinger. FU vil gerne anføre at rette myndighed for behandling af egentlige klager er Aarhus Kommune.

  3. Kommunikationshjælp – I forlængelse af drøftelsen på repræsentantskabsmødet i februar har FU besluttet at avertere efter et medlem til FU, som kan hjælpe med at løfte kommunikationsopgaven. På næste møde drøftes et oplæg til en “stillingsannonce”, som Pernille vil forberede. Der er især et ønske om hjælp til at sikre formidling af information fra Aarhus Kommune til lokalområdet.

  4.  Evt. – FU har drøftet opstart for tværgående udvalg mellem de sydlige fællesråd. FU har til hensigt at invitere til opstartsmøde for et par af udvalgene med start i anden uge i maj.

Næste møde tirsdag d. 2. maj kl 1830 – åbent formøde kl 1900 – Pernille inviterer i samarbejde med Hans til åbent formøde vedr. kommunikationsopgaven

 

PBV Anders/Thorkild

 

Referat, FU-møde, d. 7. marts 2023

Dagsorden og referat,

FU-møde,

7. marts 2023

Til stede: Finn – Anders – Poul – Pernille – Thorkild 

Dagsorden: 

1. Siden sidst 

Ad 1) ikke noget 

 

2. Konstituering efter repræsentantskabsmøde 

Ad 2) Anders fortsætter som formand, Jens som næstformand, Poul fortsætter som kasserer og redaktør for Mårsletbladet, Thorkild fortsætter som sekretær.

 

3. Drøftelse af repræsentantskabsmødet og tiltag på baggrund af det.

Ad 3) Vi har drøftet repræsentantskabsmødet, herunder FU’s kommunikation. FU påsætter følgende auto-svar: 

 

(Tak for din henvendelse til Mårslet Fællesråds Forretningsudvalg. Vi læser løbende henvendelser og behandler som hovedregel indkomne henvendelser på førstkommende møde, der typisk er 1. tirsdag i hver måned, dog ikke juli. 

Med venlig hilsen 

Mårslet Fællesråd Forretningsudvalg ) 

 

Henvendelser drøftes typisk på kommende FU-møde. Hastesager besvares hurtigst muligt. Ønskes referatet tilsendt rettes henvendelse til Lars P med følgende mailadresse: lpn@privat.dk . I øvrigt kan referatet findes på FU’s hjemmeside. FU’s facebook-profil er kun til udadgående info og bruges ikke som debatgruppe. Hvis der er medlemmer eller andre, som har lyst til at drøfte kommunikation med FU, er der hermed sendt en officiel invitation til formødet i april.

 

Som en konsekvens vælger FU fremover at afholde møderne den første tirsdag i måneden kl. 18.30. Evt. formøde kl. 19.00. Ønskes et formøde, skal der senest en uge før være en skriftlig henvendelse til: maarsletfu@gmail.com . FU vil i den kommende tid se på hjemmesiden og dens forbedringsmuligheder. Der er menuer/undermenuer uden indhold. Ligeledes er hjemmesiden svær at orientere sig i, og søgefunktionen bringer ofte én i ring.

 

4. Indkomne henvendelser til FU 

Ad 4) En borger, Jane Simonsen, har, på vegne af en gruppe, rettet henvendelse til FU for at få FU til at deltage i en stiftende generalforsamling vedr. støjgener fra Giber Ringvej. FU ønsker ikke at deltage, men enhver gruppe eller borger kan få foretræde ved et møde med FU ved rettidigt at fremsætte ønske herom, primært dækkende postnummer8320. Trine Kildehøj har henvendt sig for at få hjælp til at kortlægge, hvilke medier, der findes lokalt. Pernille laver liste, som sendes til Trine. 

 

5. Korrektion af info om borgermøde 2. maj om lokalplan for Eskegården og dens jorde

Ad 5) 2. marts har FU modtaget mail fra Aarhus Kommune om udsættelse af borgermøde vedr. lokalplan 1161. Til Information er her henvendelsen: 

Kære fællesråd og følgegruppe, 

Lokalplanen for Eskegårdsvej – og alle andre igangværende plansager, som omfatter arealer inden for en 300 m zone fra drikkevandsboringer – er sat i bero. Det sker efter byrådet på byrådsmødet den 22. februar besluttede ikke at tiltræde Lokalplan 1167 i Tranbjerg, da området ligger inden for en 300 m zone. Der er igangsat et arbejde med afklaring af det fremadrettede administrationsgrundlag og afvejning af interesser for byudvikling og grundvandsbeskyttelse. 

Borgermødet d. 2. maj er derfor aflyst for nu, og lokalplanforslaget for Eskegården afventer denne afklaring. Jeg vender tilbage, når der er er afklaring og en ny tidsplan for sagen og borgermødet. 

6. Evt. og mødedatoer fremover: 

Ad 6) Forventede ordinære mødedatoer frem til næste repræsentantskabsmøde i 2024 er: 

tirsdag d. 4. april 

tirsdag d. 2. maj 

tirsdag d. 6. juni 

tirsdag d. 1. august 

tirsdag d. 5. september 

tirsdag d. 3. oktober 

tirsdag d. 7. november 

tirsdag d. 5. december 

tirsdag d. 9. januar (2. tirsdag) 

tirsdag d. 6. februar 

pbv 

Thorkild

Referat, Bestyrelsesmøde, FU, d. 9/2-2023

Bestyrelsesmøde FU

 

torsdag d. 9.2.2023 i Multihallen

 

Dagsorden og referat

bestyrelsesmøde

  • Til stede: Pernille (virtuelt) – Anette – Anders – Jens – Poul (ref)

    1. Bordet rundt:


    1a. Nyt om solceller

    Ad 1a) Anette, Jens og Poul har talt med rådmand Nicolai Bang og kontorchef Torben Simonsen fra Teknik og Miljø, Aarhus Kommune.

    Kommunen er meget interesseret i initiativet, der passer fint ind i dagsordenen for den grønne omstilling.

    Vi havde håbet, at vi kunne nøjes med en landzonetilladelse, men der skal laves en lokalplan. Dette er en omfattende proces, der vil tage et års tid.

    Normalt kommer anmodningen om en lokalplan ind i en kø, der ofte forlænger tiden væsentligt.

    Men da der er stor fokus på projekter indenfor vedvarende energi, har kommunen øremærket en pulje af resurser, der gør det muligt at gå i gang med lokalplanarbejdet, umiddelbart efter modtagelsen af

    ansøgningen.

    Næste skridt er at få stiftet en forening, der kan ansøge Energistyrelsen om garanti for dækning af udgifterne til forundersøgelsesarbejdet og myndighedsprocessen.

    1b. Udsmykning i rundkørsler

    Ad 1b) I forbindelse med anlæggelsen af Giber Ringvej er der dukket en ca 40 tons tung kampesten. Den er nu placeret ved siden af vejen ved krydset ved Oddervej.

    I forvejen er der i rundkørslen i Mårslet Nord placeret en kampesten, fundet ved anlæg af fjernvameledningen.

    På Giber Ringvej er der to rundkørsler ud for Mårslet, Tandervej og Obstrupvej. Jens har foreslået, at vi opfordrer kommunen til, at placere stenen i én af dem.

    Omkostningen med at flytte stenene er dog så voldsomme, at det ikke er realistisk.

    Jens foreslår, at vi opfordrer Moesgaard til at udsmykke rundkørslerne med sten i en eller anden form: en skibssætning, stendysse eller lign, der kan forbindes med Moesgaard.

    Poul har lavet et forlag til en skulptur, baseret på en sprængt sten.

    2. Eksterne møder


    Møde for de sydlige fællesråd i regi af Oplandspuljen 22. februar

    Next step med de sydlige fællesråd i eget regi

    Ad 2) Sydlige fællesråd

    Næste møde i det nye samarbejde med de sydlige fællesråd er et møde d. 22.02 i Mårslet Multihus.

    Pernille, Finn og Anders planlægger indhold og afvikling.


    Trafikudvalget

    Er reetableret under ledelse af Thorkild 


    3. Forberedelse af repræsentantskabsmøde 

    Kontrol af medlemsliste

    Forberede udsendelse af indkaldelse

    Kontrollere bilag/regnskaber

    Søge tilskud

    Drøfte udkast til årsberetning og hvordan vi kunne inddrage ved at uddybe med oplæg

    Ad 3) Anders udsender indkaldelse og bilag til foreningerne i.flg. adresselisten.


    4. Øvrige:

    Henvendelse fra Per Henrik vedrørende åbenhed om Fællesrådets arbejde

    Ad 4) Vi opfordrer til at man ved henvendelser til FU anvender mailadressen maarsletfu@gmail.com.

     

    5. Evt.

    Ad 5) Poul foreslog, at der laves et oplæg til en debat omkring forskønnelse af det synlige åløb, vest for Tandervej.

    Mårslet d. 09.02.2023

    Poul H Poulsen

Referat, Bestyrelsesmøde, FU, d. 10/1-2023

Bestyrelsesmøde FU

 

tirsdag d. 10.1.2023 i Multihallen

 

Dagsorden og referat

bestyrelsesmøde

  • 0. Åbent formøde

    Ad 0) Storhøj Beboerforening samt grundejerforeningen havde foretræde. Storhøj ønsker optagelse i Fællesrådet. FU fortalte om fællesrådets opgaver. 

    1. Gennemgang af referat fra sidste møde – fremsendes af mig asap

    Ad 1) Thorkild fremsender efter hvert møde referat som pdf til Hans Petersen og til Lars P 

    2. Opsamling på processen med de sydlige fællesråd.

    Ad 2) Referat udsendt. Frist ultimo januar for meddelelse om deltagelse i de respektive emner.

    3. Forberedelse af kommende repræsentantskabsmøde, herunder aktuel status på økonomi for både FU og Mårslet Bladet

    Ad 3) Generalforsamling (repræsentantskabsmøde) tirsdag d. 28/2 kl. 19.00 i Borgerhuset eller Halhuset. Den endelige placering fremgår af indkaldelsen. Anders laver beretning mm. Poul laver ansøgning om tilskud Generalforsamling annonceres på hjemmeside, Mårsletblad og på Facebook. Thorkild sørger for vand/øl.

    4. Status ift. trafikudvalg

    Ad 4) Thorkild berettede om udvalgets opgave. I den interne mappe vil kommende dokumenter kunne se, ligesom dagsorden og referat. Udvalget mødes sidst i januar.

    5. Status ift grønt udvalg

    Ad 5) Det grønne udvalg arbejder sammen med Beder-Malling. 

    6. Evt.

    Ad 6) a) Referat fra Skovbrugsrådet (Finn) lægges på hjemmesiden, når det er godkendt af gruppen – b) Overskud (10.000 kr.) i FU gives som tilskud til TMG,fx til fremme af samarbejde mellem FU og lokalsamfund. Overskud er mest tilvejebragt via flagallé.

Referat, Bestyrelsesmøde, FU, d. 13/12-2022

Bestyrelsesmøde FU

 

tirsdag d. 13.12 2022 i Multihallen

 

Dagsorden og referat

bestyrelsesmøde

FU møde, ordinært. Afbud Anette, Kenneth, Thorkild

Møde afholdt d. 13. december 2022 i Halhuset fra kl 1830 til 2100

Opsamling fra møde 8. december med Mårslet Bladet:

  • Forslag til beslutning: Fremadrettet sendes alle referater fra FU møder samme aften til Hans, så Hans kan stille spørgsmål til Anders pr. 1630 følgende onsdag. Hans behandler derefter referatet journalistisk så de væsentligste punkter kan udsendes i Mårslet Bladet. Beslutning: FU vedtager ovenstående og vil samtidig fremsende dagsordener til Hans forud for møder.

Opsamling på møde for de sydlige fællesråd:

  • Anders udsender referat asap. FU har til hensigt at byde ind ift. til natur/grønne områder/drikkevand/klima med udgangspunkt i temaplaner for blå/grønne samt grundvand. Finn kan træde ind som vores repræsentant der, dertil fritidsliv/dagstilbud/skole samtænkning og endelig et samarbejde med Det Grønne Udvalg, hvor Pernille kan være vores repræsentant

Evt. formøde:

  • Intet formøde

Forslag til alternativ stiføring (Visbjerg Hegn).

  • FU har haft møde med Henrik og Jens og besigtiget området omkring Visbjergvej 30. Der kunne ikke på mødet opnås enighed om en alternativ føring af nuværende sti. FU vil derfor ikke anbefale tilpasninger til eksisterende stiforløb på dette tidspunkt. I stedet vil FU foreslå Aarhus Kommune at etablere en ny sti på de kommunale arealer mellem Hørretvej, Visbjergvej og Visbjerg Hegn, hvor der allerede findes en uofficiel sti i det braklagte område, og hvor sikker krydsning vil muliggøre en forbindelse med det nordlige Mårslet og Langballevej hhv. Hovstien. Det er muligt at færdslen på Visbjergvej dermed vil falde.

Opsamling på møde om oplandspuljen 12. december

  • FU deltog og sad sammen med flere af de sydlige fællesråd, hvor samarbejdet fortsatte. Der vil være reelle penge at komme efter til projekter og det vil vi i Mårslet arbejde for sammen med de sydlige fællesråd. 

Opsamling på offentligt møde om solceller 12. december

  • Der var ca. 100 fremmødte til mødet, hvor der var stor spørgelyst. Der blev ikke fremført væsentlige indvendinger.

Opsamling på kommunens mail vedrørende afslag på at opstarte helhedsplan for Mårslet foreløbig

  • FU noterer sig at Aarhus Kommune ikke pt er parat til at igangsætte en Helhedsplan for Mårslet. Fu vil fortsat arbejde for at kommunen igangsætter en helhedsplan. Indtil en sådan er på plads vil FU fortsat følge den eksisterende lokalt forankrede Helhedsplan for 8320.

Henvendelse vedrørende revy tekster

  • FU sætter parterne i forbindelse med hinanden – Anders forwarder mail til Pernille som udfører!

Beslutning vedrørende støtte til etablering af Krolf (4000 kr. betinget af indmelding i TMG)

  • Tiltrådt!

 

Evt.

 

  • Vi bør sætte autosvar op for vores faste mail. Pernille får til opgave at sætte en mail op som fortæller om formøde, faste møder samt at svartid ofte vil vente på FU møder

  • Der er indkommet en henvendelse til FU angående trafikstøj fra Giber Ringvej. FU vil videresende sådanne henvendelser til Trafikudvalget med henblik på en samlet behandling på udvalgets møder.

  • Nyt fra TMG: TMG står til underskud – FU vil på næste møde drøfte støtte til TMG ekstraordinært, såfremt budgettet tillader det.

 

Referat, Bestyrelsesmøde, FU, d. 11/10-2022

Bestyrelsesmøde FU

 

tirsdag d. 11.10 2022 i Multihallen

 

Dagsorden og referat

bestyrelsesmøde

Dagsorden:

Der er ønsket foretræde kl 1900 af de nye medlemmer fra Storhøj Beboerforening

 

Der mødte ingen op. Vi fik telefonisk kontakt og aftalte nyt foretræde ved næste møde.

 

1. Bordet rundt

 

Poul har søgt kommunens crowdfunding division om at lave en hjemmeside, hvor man kan købe gavekort til et æbletræ, hvor håbet er at folk blot donerer og lader træet stå til gavn for lokalsamfundet.

 

2. Fastlægge dato for møde med de sydlige Fællesråd – Thorkild har udfærdiget invitation og Finn kan på mine vegne give input til dato efter rundringning til de andre fællesråd. Vi sigter mod starten af november.

 

Vi mødes i Mårslet Multihal Sal A d. 10/11. Klokken 19

 

3. Angående vores henvendelse til Aarhus Kommune med ønske om igangsættelse af helhedsplan for bymidten er der dd. ikke modtaget andet end en kvittering for modtagelse. Der er dog kommunikation til udvalget, så mon ikke der lander et svar snarligt.

 

4. Der er tilgået invitation til deltagelse i “Debatsalon” i anledning af Planstrategi 2023. Mødet afholdes 2. november 1630 – 1900 i Gellerup. Vi bør søge at deltage, hvis det ikke falder sammen med møde for de sydlige fællesråd.

 

Finn og Jens forventes at deltage. 

 

5. Nyt fra møde i Skovbrugerrådet v Jens

Møde om brug af Fløjstrup Skov og Moesgaard Skov. DN, Sport og fritidsorganisationer, Beder Malling Fællesråd og Mårslet Fællesråd deltog.

Der skal findes nogle kompromisser, der så vidt muligt tilgodeser flest. Konklusionen af møderne skal servere som rådgivning til den politiske debat for Rådmand Nicolaj Bang. Der bliver afholdt fire møder om året.

Mountainbike klubben holdt et oplæg om sporbyggeriet i skovene. Gruppen fandt til enighed om at området må bruges til foretagendet

 

6. Grøn pulje oprettes nu af Nordea fonden til projekter rettet mod bynaturen mm. Vi bør være opmærksomme på denne til mødet med de sydlige fællesråd.

 

Det bliver ført på agendaen til mødet d. 11/10.

 

7. Evt.

Møde på torsdag den 13/10. i BMI-hallen omkring opstart af Helhedsplan i Beder Malling med deltagelse af Stadsarkitekten. Finn, Jens og Poul deltager i mødet med det formål at undersøge, hvordan andre fællesråd griber processen an i forhold til blandt andet udvidelse eller fortætning af byen.

 

Poul har spurgt Kommunen, Brugsen og Vandværket om de vil være med i en ordning med 2,5 ha solceller ved det gamle gartneri på Bedervej. Det vil også være relevant at få private bidragydere med, som så kan få adgang til billig strøm. Mercur Bank er kontaktet som finansiel partner på projektet. Der arbejdes på at lægge budget.

 

Referat, Bestyrelsesmøde, FU, d. 13/9-2022

Bestyrelsesmøde FU

 

tirsdag d. 13.9 2022 i Multihallen

 

Dagsorden og referat

bestyrelsesmøde

0. Formøde, Lars Maron Petersen, om crowd-funding til hjertestartere i Mårslet
Nystartet Facebook-gruppe om etablering af flere hjertestartere i Mårslet. Lars Maron laver en PDF om emnet og sender det til FU, der formidler skrivelsen til foreningerne under FU.

1. Vores udspil til de andre fællesråd om samarbejde – tilkendegivelser fra de andre fællesråd
FU har med glæde fået positive tilbagemeldinger fra nabo-fællesrådene, Solbjerg, Tranbjerg, Kolt-Hasselager, Malling og Beder. FU inviterer rådene til en mødedag d. 25.oktober kl.18.30 i salen. Pernille booker lokale. Mulig brug af projektor. Anders, Poul og Thorkild laver skrivelse og indbydelse.

2. Status Flagalle
Familierne Brodholt og Kidmose har sagt ja til at overtage opgaverne med flagalleen. De begynder snarest.

3. Status Trafikudvalg
Thorkild besøger Aktiv-Mandag kl. 11.30. Anders spørger i gruppen Frokostpausen

4. Afventer foreløbig tilbagemelding fra Aarhus Kommune vedr. helhedsplan
Anders fremsender skrivelsen til kommunen. Skrivelse vedlagt som bilag.

5. Crowdfunding tiltag
Se pkt. 0

6. Skovbrugerråd
Finn Larsen er deltager

7. Opfølgning grønt udvalg
FU har ikke fået materialet, f.eks. kort tilsendt. FU anbefaler at støtte projektet med et kronebeløb.

8. Kort opfølgning på sidste referat  -er der noget vi mangler?.
Udgår

Evt.
Anders henvender sig til de, der ønskede at etablere en Krolf-forening, for at præcisere, hvorledes den midlertidige af FU-støttede ordning om Bomgårdshaven, skal udmøntes.

Poul fortalte om ønske om et crowd-funding-område i Mårslet. Poul henvender sig til Hans Petersen om et indlæg i Mårsletbladet. Det gamle gartneri på Bedervej er et godt areal.

 

Referat, Bestyrelsesmøde, FU, d. 9/8-2022

Bestyrelsesmøde FU

 

tirsdag d. 9.8 2022 i Multihallen

 

Dagsorden og referat

bestyrelsesmøde

9/8 2022

1. Åbent formøde, grønt udvalg, “Krolf”-initiativ

Borgergruppehenvendelse om etablering af krolf-bane i Bomgårdshaven. Gruppen får en tilbagemelding efter en drøftelse i FU. FU anbefaler, at de etablerer sig andet steds, men accepterer, at der midlertidigt og indtil, der har været en afklaring af udviklingen af Mårslets centrum, kan igangsættes en periode. FU modtog en oversigt over stier omkring Bedr, Malling, Ajstrup og Mårslet

Grønt udvalg informerede om stikort-ønske, dels finansiering dels formidlingsplatforme. Kommunens politik vedr. udflugtsmål kan evt. kombineres. FU hjælper grønt udvalg med at finde kontaktpersoner. De sydlige fællesråd kan ligeledes bringes i spil. Visit Aarhus kan måske inviteres til et møde, ligesom inddragelse af lokal-arkiv, bibliotek mv. kan inddrages. Grønt udvalg søger nye medlemmer

2. Henvendelser/aktuelle sager

Henvendelse vedr. flagalle på næste møde. FU har udsendt mail til de sydlige fællesråd. Enkelte svar er kommet tilbage med lovende perspektiv. Henvendelse fra “Frokost-pausen”. Anders deltager i september i møde. FU indkalder de sydlige fællesråd til møde.

3. Temadrøftelse om byens midte

Thorkild laver ændringsforslag og Anders omformulerer sidste del af første afsnit.

 

4. Evt.

Intet